mandag den 4. august 2014

Dag 1

I dag er den første dag i mit nye arbejdsliv.


For et par måneder siden havde jeg et job som kedede mig, og en chef, som gjorde alt hvad han kunne for at være en ringe en af slagsen. Jeg var dødtræt af at komme hjem fra arbejde hver dag, drænet for energi og i dårligt humør, blot for at have alle de huslige gøremål hængende over mig som en mørk sky af dårlig samvittighed. Der skulle handles, laves mad, gøres rent, laves lektier med Ludvig, vaskes tøj, smøres madpakker til næste dag, bades, læses godnathistorie, puttes osv. og alt sammen skulle foregå i de få timer, der var til rådighed fra vi kom hjem fra arbejde og til børnene skulle i seng. Tingene blev gjort, men det var ikke specielt sjovt for hverken børn eller voksne, og selvom jeg ved, jeg er en fantastisk mor, så havde jeg ikke sjældent fornemmelsen af at være alt andet end det.
Jeg var kun ansat med 27 t./uge og alligevel var det svært at få enderne til at mødes. Ikke mindst når Steffen skulle på job før end jeg havde fået fri, og mormor måtte hidkaldes til at hente børn og passe dem til jeg kom hjem. I weekenderne, når Steffen var ude at spille, var jeg alene med børnene. Så efter at have brugt mandag til fredag på at passe andre folks børn, sluttede jeg ugen af med at passe mine egne. Det føltes som om jeg aldrig havde fri.

Da Ludvig var lille, tog jeg tit en fridag med ham. Så cyklede vi ind til byen og gik på café eller på museum eller tog til stranden. Det kan jeg ikke huske at jeg nogensinde har gjort med Severin.
Da Ludvig var mindre, hentede jeg ham nogle gange tidligt fra vuggestue/børnehave. Så gik vi hjem og bagte boller og drak saftevand i legehuset, eller fandt biller og orme i jorden, og tegnede og hyggede. Det har jeg vist aldrig rigtig haft overskud til med Severin.
I løbet af nogle år havde mit før så overskudsagtige morvæsen transmogriffet sig om til en gammel, udbrændt, tyk tante. Helt uden at jeg havde opdaget det, fordi jeg havde haft så travlt med at få det hele til at fungere bare nogenlunde.

Men så en dag tog vi en beslutning, Steffen og jeg.
Og vi blev enige om at livet er for kort til dårlige ledere. At børnenes barndom ikke skal være præget af to forældre i konstant kapløb med tiden. At det vigtigste i livet er at have en god og glad familie.
Næste dag afleverede jeg min opsigelse.

Det føles som den bedste og vigtigste beslutning, jeg har taget i mit liv.

10 kommentarer:

  1. Jeg tror, jeg drømmer om at gøre som dig. Godt gået! Held og lykke med det.

    SvarSlet
  2. Dejligt at du er tilbage! Jeg glæder mig til at følge med i en husmoders liv :-)

    SvarSlet
  3. Ih jeg synes det lyder fantastisk! Jeg har endnu ikke børn men når jeg får dem så drømmer jeg om at kunne gøre som dig!

    SvarSlet
  4. Yes, du er i gang igen! Jeg følger med!

    SvarSlet
  5. Jeg glæder mig til at læse med hos dig igen :-)

    Hjemmearbejde, i doser som man selv kan ha' en vis indflydelse på, er fantastisk. Jeg drømmer selv om det, og starter i det små med at gå på barsel og så se hvor butikken skal hen når de 10 mnd er gået.

    Hvor er I en skøn familie, at I kan blive enige om sådan en beslutning. Det er stort.

    SvarSlet
  6. Glæder mig til at læse med igen - dejligt at du er tilbage! Og hvor er det dejligt at I har fundet den måde som I ønsker at være familie på :-)

    SvarSlet
  7. Jeg vil anbefale dig at gå med i diverse hjemmenetværk bla på facebook. Hvr bor du henne?
    Jeg har lige været hjemme et halvt med min søn. Uden tvivl det bedste halve år i mit liv!

    SvarSlet
  8. Hvor fedt for jer at kunne tage sådan en stor beslutning. Gad godt - et eller andet sted, for du har jo ret i mange ting.
    Men så bliver jeg bare sådan en kedelig realist - for nu mangler der jo en indtjening - og hvordan bliver café turene finansieret :-) ?

    Glæder mig til at følge med og over at du er tilbage. Held og lykke med det nye liv.

    SvarSlet
  9. Tillykke til hele familien!
    /Anne

    SvarSlet
  10. Vi har tatt den samme beslutning og det kjennes godt. Fint å lese om dine valg. Vi får også ofte bemerkninger om økonomi, hvordan kan det la seg gjøre? Vel, vi drar ikke til spanien to gange om året og vi bor rimelig og uten luksus. Da kan en sagtens gå på cafe en gang i blandt.

    SvarSlet