tirsdag den 12. august 2014

Økonomien

Hvordan skal det hele løbe rundt? Er der penge nok? Aner det ikke, men lige nu går det meget godt.

Sgu godt nok ikke mange billeder man sår'n går og får knipset som hjemmegående. Det skal nok blive bedre; vent I bare og se

Af Steffen og jeg er det klart mig, der er den mest bekymrede. Jeg konsekvensberegner, risikovurderer, forudser ulykker, maler fanden på væggen og tager sorgerne på forskud. Jeg kan godt lide at skrive lister, lægge planer, skrive ting ind i skemaer og vide præcis hvor mange penge der ruller ind på kontoen og hvornår. Jeg lever i det hele taget bedst når tingene er forudsigelige og perfekt organiseret.

Og så blev jeg gift med Steffen.

Steffen, som aldrig har fået taget en uddannelse og kun har haft et rigtigt arbejde i en halv dag. Altså ægte, han fik job på et lager en gang da han var yngre, og allerede i frokostpausen på den allerførste arbejdsdag ringede han efter sin kammerat og bad om et lift hjem med det vuns. Den historie har vi grinet af mange gange; mig nok sådan lidt nervøst, for jeg er efterhånden blevet så gammelklog, at jeg godt kan se fornuften i at have noget at falde tilbage på. Bare en lillebitte uddannelse i fald Steffen en dag skulle miste begge hænder og ikke længere være i stand til at spille musik, udover mundharmonika. Men det går jo fint uden. Steffen har levet af musikken siden han var 16-17 år, og nu har vi hus, bil, lejlighed og to børn - og pengene bare fosser ud af kassen, og alligevel går det fint. Selv jeg, kontrolfreaken, trækker vejret ubesværet i denne tid. Det. Skal. Nok. Gå.

Et lille, hurtigt overblik over mine udgifter kunne se sådan her ud:

Forbrugslån - Niks! Godt nok har jeg været ødsel med mine penge i mine unge dage, men jeg skylder ikke nogen noget - udover et par millioner for huset her, men hvem tæller?

Telefoni - Jeg har meget lidt forstand på hvad det egentlig er man betaler for. Det er skisme blevet så indviklet siden jeg fik min første mobiltelefon hin sommerdag i 1999. Jeg har abonnement hos TDC, som har absolut nul dækning når vi er på Samsø, men som til gengæld opkræver 300 slag hver måned. Jeg har ladet mig fortælle, at det ikke er i nærheden af at være en billig aftale, så nu skal jeg finde mig en ny udbyder. Telenor fungerer upåklageligt på Samsø og CBB Mobil skulle være yderst rimelige med priserne. Hvad si'r du?

Medlemsskaber - FitnessWorld minder mig hver eneste måned om at jeg igen har givet 250,- for ingenting. I fire år. Jeg meldte mig ind og oksede afsted på løbebåndet, fandt ud af at jeg var gravid og satte mig ned og spiste kage i stedet. Og her sidder jeg endnu. Det skidt skal afmeldes - eller udnyttes. Jeg hælder til det første.

Børn - De er fandeme alle pengene værd! De gror godt nok som skidt, så garderoben skal udskiftes hver gang årstiderne skifter, men det kan gøres ret så billigt i H&M, og desuden har vi en stor kasse ude i skuret, fyldt til randen med tøj som Ludvig for længst er vokset ud af. Hver gang Severin mangler noget, går jeg blot ud og plukker det vi skal bruge. Det er godt timet at få børn af samme køn, født i samme måned.
Ingen af børnene er endnu interesset i at gå til fritidsaktiviteter, så den udgift har vi ikke.

Skole/daginstitution - Severin er lige startet i børnehave og ahh, det var dejligt at opleve hvordan opkrævningen fra Århus Kommune pludselig var væsentlig mindre. Betalingen for vuggestuen har været alle pengene værd, men av hvor var det dyrt!
Ludvigs skole koster ca. 2400 kr. om måneden, og falder ca. 700 kr. når han ikke længere skal benytte sig af fritteren. Det er cirka samme tidspunkt som Severin skal starte i skole, men idet barn nummer to får -50%, giver det, med lidt hurtig hovedregning, omkring 2900 kr. om måneden når begge børn er i skole. Det er stadig langt mindre end hvad en enkel fuldtidsplads i vuggeren koster, så det er vel OK.
P.S. Vi skal i øvrigt ikke have flere børn.

Tøj og sko - Jeg har altid haft jobs, hvor det ikke var nødvendigt at gøre særlig meget ud af sig selv. Helst skulle tøj, hår og make-up kunne klare sol, regn, sne, snot, blod, tis og det unævnelige. Derfor er langt det meste af mit tøj fra Bestseller, H&M og den slags billigt skidt. Jeg har ikke tænkt mig at lave om på den vane, så det bliver i hvert fald ikke dét der kommer til at hærge budgettet fremover.

TV og computer - Vi har noget nær den allermindste TV-pakke man kan få, for jeg ser kun DR1, DR2 og DRK, børnene ser Ramasjang og Steffen er aldrig hjemme til at se fjernsyn. Netflix og trådløst internet ville jeg ikke kunne leve uden.

Mad og drikke - Det er klart den største udgift på budgettet. Klart. Vi elsker at gå ud og spise, eller at købe take away. Det' så nemt, det' så hyggeligt og det smager sååå godt. Vi sætter virkelig pris på et godt måltid mad og lækre vine, og kommer aldrig til at spare på den post, forudser jeg.

Nå, men sådan alt i alt så synes jeg, det ser meget fornuftigt ud. Jeg er ikke særlig dyr i drift, og selvom jeg ikke længere får en fast månedsløn, så kommer der stadig penge i kassen gennem mit papirklipperi. Og så er der jo børnepengene, som tidligere bare var mine ekstra lommepenge, men som nu nok skal bruges på de faste udgifter. Steffen skal ikke længere sige nej til jobs fordi de clasher med mine arbejdstider, og kan derved tjene mere.
Giver det ikke meget god mening, det her? Eller sidder der lige nu en bankfuldmægtig derude et sted og banker hovedet i skærmen?
 

mandag den 4. august 2014

Dag 1

I dag er den første dag i mit nye arbejdsliv.


For et par måneder siden havde jeg et job som kedede mig, og en chef, som gjorde alt hvad han kunne for at være en ringe en af slagsen. Jeg var dødtræt af at komme hjem fra arbejde hver dag, drænet for energi og i dårligt humør, blot for at have alle de huslige gøremål hængende over mig som en mørk sky af dårlig samvittighed. Der skulle handles, laves mad, gøres rent, laves lektier med Ludvig, vaskes tøj, smøres madpakker til næste dag, bades, læses godnathistorie, puttes osv. og alt sammen skulle foregå i de få timer, der var til rådighed fra vi kom hjem fra arbejde og til børnene skulle i seng. Tingene blev gjort, men det var ikke specielt sjovt for hverken børn eller voksne, og selvom jeg ved, jeg er en fantastisk mor, så havde jeg ikke sjældent fornemmelsen af at være alt andet end det.
Jeg var kun ansat med 27 t./uge og alligevel var det svært at få enderne til at mødes. Ikke mindst når Steffen skulle på job før end jeg havde fået fri, og mormor måtte hidkaldes til at hente børn og passe dem til jeg kom hjem. I weekenderne, når Steffen var ude at spille, var jeg alene med børnene. Så efter at have brugt mandag til fredag på at passe andre folks børn, sluttede jeg ugen af med at passe mine egne. Det føltes som om jeg aldrig havde fri.

Da Ludvig var lille, tog jeg tit en fridag med ham. Så cyklede vi ind til byen og gik på café eller på museum eller tog til stranden. Det kan jeg ikke huske at jeg nogensinde har gjort med Severin.
Da Ludvig var mindre, hentede jeg ham nogle gange tidligt fra vuggestue/børnehave. Så gik vi hjem og bagte boller og drak saftevand i legehuset, eller fandt biller og orme i jorden, og tegnede og hyggede. Det har jeg vist aldrig rigtig haft overskud til med Severin.
I løbet af nogle år havde mit før så overskudsagtige morvæsen transmogriffet sig om til en gammel, udbrændt, tyk tante. Helt uden at jeg havde opdaget det, fordi jeg havde haft så travlt med at få det hele til at fungere bare nogenlunde.

Men så en dag tog vi en beslutning, Steffen og jeg.
Og vi blev enige om at livet er for kort til dårlige ledere. At børnenes barndom ikke skal være præget af to forældre i konstant kapløb med tiden. At det vigtigste i livet er at have en god og glad familie.
Næste dag afleverede jeg min opsigelse.

Det føles som den bedste og vigtigste beslutning, jeg har taget i mit liv.